Stor tak til Per Skovbo
TAK. På vegne af HI en stor tak.
I forbindelse med Vendsyssel FF’s hjemmekamp den 14. september 2025 donerede Per Skovbo en million kroner til HI’s ungdomsarbejde.
“Per, du er et stort menneske, fordi du er stor i hjertet, stor i tanke, og stor i handling, sagde HI’s formand, Bo Jeppesen, bl.a. i sin takketale.
“Din støtte vil gøre en forskel. Hvordan skal jeg lige hjem og tænke over. Men helt sikkert vil det gøre en forskel. Ikke bare i dag, men i lang tid fremover.
På vegne af os alle: Tak. Tak for din generøsitet. Tak for din tro på os. Tak for at være stor – på den måde, der virkelig betyder noget.”