Menu

Fortuna Hjørring og Hjørring IF søger fælles Børneudviklingstræner

image
04. september 2025 kl. 10:40

Fortuna Hjørring og Hjørring IF søger fælles

Børneudviklingstræner

Tiltrædelse: Snarest

Ansøgningsfrist: Hurtigst mulig

 

Søger du en spændende udfordring inden for børnefodbold?

Fortuna Hjørring og Hjørring IF søger en passioneret og kompetent Børneudviklingstræner, der kan være med til at skabe et stærkt fundament for fremtidens fodboldspillere.

Om stillingen

Som Børneudviklingstræner bliver du en central figur i vores børneafdelinger med ansvar for koordinering af børneudviklingsprogrammet for U12 og yngre aldersgrupper i både Fortuna Hjørring og Hjørring Idrætsforening. Du skal være med til at implementere klubbernes børneudviklingsprogram og DBU’s børnestrategi på tværs af børneafdelingerne i begge klubber. Således bliver du bliver bindeleddet mellem spillere, trænere og forældre, samt DBU’s kontaktperson vedrørende sportslige og administrative anliggender.

Primære ansvarsområder

Koordinering, kommunikation og ledelse:

  • Koordinere børneudviklingsprogrammet for U12 og ned i begge klubmiljøer
  • Kontaktperson for DBU vedrørende sportslige og administrative anliggender
  • Sikre sammenhæng mellem børneudviklingsprogrammet og Aldersrelateret træning (ATK 2.0)
  • Koordinere sammenhæng til ældre årgange (U13-U14/15) i samarbejde med ungdomsudviklingstræneren og head of coaching
  • Fungere som spillernes, trænernes og forældrenes kontaktperson
  • Sikre et godt og tæt samarbejde med samarbejdsklubberne, bl.a. igennem dialog og klubbesøg
  • Samarbejde med lokale klubbers børnemiljøer, hvor det er relevant
  • Deltage i koordinering og udførelse af inspirationstræninger internt og hos samarbejdsklubber
  • Udforske og udvikle træningstilbud i samarbejde med skoler og daginstitutioner
  • Bidrage og lede udviklingen af alternative træningstilbud såsom selvorganiseret træning på tværs af årgange, klubber og køn

Træning og udvikling:

  • Sikre organisering og planlægning af træning for U10-U12 med primært fokus på teknisk træning
  • Sikre den individuelle spillers trivsel og udvikling
  • Sikre sammenhæng i segmentet U10-U12 inden for organisering og indhold af træningen
  • Etablere fællesfodbold i børneafdelingerne hos begge klubber
  • Sikre transition for U10-U12 samt medansvar for transition fra børnemiljø til U13

Implementering og strategi:

  • Sikre implementering af DBUs børnestrategi for U12 og ned
  • Sikre at børneudviklingsprogrammet er implementeret i hele børneafdelingen
  • Leve op til kravene i DBU Børneklub i tråd med DBU børnestrategi

Supervision og uddannelse:

  • Sikre supervision, sparring og evaluering af U10-U12 trænere
  • Sikre intern og ekstern uddannelse og sparring for klubbens børnetrænere
  • Være orienteret om tilbud til børnespillere i området samt antal pigeklubber, skolestævner, pigeraketter mv.

Vi søger dig, der har

  • Erfaring med børne- og ungdomsfodbold
  • Kendskab til DBU's retningslinjer for børnefodbolden, herunder DBU’s børnestrategi
  • Stærke kommunikationsevner og kan skabe gode relationer til spillere, trænere og forældre
  • Organisatoriske evner og kan arbejde struktureret med flere opgaver samtidig
  • Passion for børns udvikling gennem fodbold
  • Evne til at arbejde selvstændigt samt som del af et team

 Det vil være en fordel, hvis du har:

  • Relevant træneruddannelse (UEFA C licens eller højere, tilmeldt UEFA B-Youth eller andre relevante DBU-kurser)
  • Erfaring med trænerudvikling og supervision
  • Kendskab til lokale fodboldmiljøer og samarbejdspartnere

Vi tilbyder

  • Fuldtidsstilling i et af Danmarks mest unikke børneudviklingsmiljøer
  • Mulighed for indflydelse på børnefodboldudviklingen i klubberne såvel som regionen
  • En ambitiøs og udviklingsorienteret arbejdsplads
  • Et stærkt fællesskab og tæt samarbejde med erfarne trænere og ledere
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Fleksibel og varieret arbejdsuge.
  • Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning

Ansøgning og CV sendes til Fortuna Hjørring eller Hjørring Idrætsforening.

Fortuna Hjørring:
Claus Bech Jørgensen, Head of Coaching / Talentchef
E-mail clausj@fortunahjorring.dk, Mob. 42 58 47 20

 

Hjørring Idrætsforening:
Morten Larsen, Fodboldformand
E-mail fodbold.formand@hi-fodbold.dk, Mob. 61 77 20 90

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Luk