Menu

HI Skolefodbold Cup 2018

image
11. januar 2018 kl. 17:25
Lørdag den 24. februar afholder HI ungdom skolecup for 28. år i træk.

HJØRRING IDRÆTSFORENING FODBOLD-UNGDOM

Kære elever og forældre

Hjørring IF Fodbold-Ungdom vil hermed invitere klassens drenge til at deltage i HI Skole-Cup.

Det er 28. år i træk at skolecup-turneringen afvikles. Turneringen er en god social aktivitet for klassens elever. Alle som har lyst til at prøve at spille fodbold kan deltage - der kræves ingen forudsætninger. Mange drenge er gennem årene blevet idrætsaktive i de lokale idrætsforeninger efter deltagelse i HI`s skolecup- turnering. For at deltage skal man blot medbringe idrætstøj (T-shirt, shorts og indendørssko).

Der spilles årgangs/klasseopdelt. Det sociale aspekt er en vigtig faktor for turneringen, det opfordres derfor til, at man stiller hold klassevis. Det er i orden at blande to eller flere klasser fra samme årgang, hvis en klasse alene ikke har deltagere nok til et hold.

Der er medaljer til ALLE deltagende elever. Derudover tildeles det vindende hold på årgangen en bold og en pokal til klassen.

Der spilles med følgende antal spillere:

0. kl. spiller 3 mod 3 + frit antal udskiftere, men 2-3 er optimalt - der spilles på tværs af hallen.

1. og 2. kl. spiller 5 mod 5 på banen + frit antal udskiftere.

3., 4. og 5. kl. spiller 4 mod 4 spillere + op til 6 udskiftere.

Der kan deltage flere hold fra samme klasse. En elev må kun deltage på ét hold.

 

Turneringen afvikles i 2018 i Park Vendia, Hjørring Lørdag den 24. februar 2018

Turneringen forventes at vare ca. 2-3 timer pr. klassetrin, alt afhængig af antal tilmeldte hold. Det koster 250 kr. pr. hold, som dækker udgifter til medaljer, pokaler, halleje m.m.

Tilmeldingsfrist senest fredag den 9. februar 2018
Tilmeldingsgebyret (250 kr. pr. hold) indbetales på konto 7370 - 1108281, senest 9. februar 2018. Det

er vigtigt at skole og klasse fremgår af overførslen. Kampprogram og holdkort fremsendes pr. mail.

Med venlig hilsen 

HI-Ungdom

Se og download tilmeldingsblanket her: