Menu

Speciel sæson slutter fantastisk for Senior!

image
01. november 2020 kl. 21:55
En speciel sæson, der sluttede pludseligt, fik sat et flot punktum.
DBU Jylland bestemte i dag, at de hold, der matematisk kunne nå at rykke op automatisk rykker op, samt at de hold, der matematisk kunne nå at overleve automatisk overlever.
Det betyder at:
  • Jyllandsserien kvalificerer sig til forårets Jyllandsserie 1, hvor der til foråret skal spilles om oprykning til Danmarksserien.
  • Kommunemestrene fra Serie 2 rykker efter en fantastisk flot sæson op i Serie 1.
  • Serie 3 redder sig med flotte resultater i slutningen af sæsonen efter en svær start endnu en sæson i Serie 3.
Til foråret kan HI derfor tilbyde JS1, Serie 1 og Serie 3 fodbold - hvilket betyder HI nu har kommunens to højest rangerede hold.
På træningsbanen har der været stor tilslutning og der har været stor konkurrence på alle holdene. Her skal lyde en stor ros til de dygtige spillere fra årgang 2001, der i sommers rykkede op i seniorafdelingen og har spillet mange gode kampe på alle holdene.
Til næste år forsætter Kenneth Kjærsgaard som træner for Jyllandsserien, imens Mark Westergaard forsætter som træner for det nye Serie 1 hold.
Herudover skal der lyde en stor tak til de trofaste, glade og dygtige holdledere, der igennem hele sæsonen har serviceret spillerne i seniorafdelingen og har bidraget med fantastisk humør.