Menu

Ny formand og økonomiansvarlig i HI

image
17. november 2018 kl. 15:32
På en netop afholdt ekstraordinær generalforsamling blev Morten Rimer Christensen valgt som ny formand. Morten er til daglig filialdirektør i Danske Bank og har en søn, der nu og da spiller i HI. Morten afløser Allan Kaufmann som allerede ved forårets generalforsamling annoncerede sin afgang.
  • Jeg glæder mig til sammen med de mange andre frivillige i klubben at være med til at fortsætte udviklingen i Vendsyssels største fodboldklub, siger Morten Rimer Christensen.
På generalforsamlingen blev Mads Pederen valgt til ny økonomisansvarlig. Mads arbejder som erhvervskundechef i Spar Nord i Hjørring. Han har en dreng, der spiller U14 i HI. Mads afløser Charlotte Risager.
  • Jeg har stor respekt for det arbejde, der bliver lagt i klubben af de mange frivillige. Jeg vil gerne give mit bidrag ved at hjælpe til med, at HI har en solid økonomi, siger Mads Pedersen.
Bestyrelsen består nu af følgende medlemmer: Formand Morten Rimer Christensen, økonomiansvarlig Mads Pedersen, ungdomsformand Bo Jeppesen, seniorkoordinator Stine Rams og landlystansvarlig Lasse Kristensen.
 
 
Billedtekst:
 
Den nye Hovedbestyrelse i Hjørring Idrætsforening (HI) er fra venstre: Lasse Kristensen, Mads Pedersen, Morten Rimer, Stine Rams og Bo Jeppesen