Menu

Hjørring IF Skolecup 2019 - indbydelse

image
05. marts 2019 kl. 11:15

Kære elever og forældre   

Hjørring IF Fodbold-Ungdom vil hermed invitere klassens drenge til at deltage i HI Skole-Cup.   

Det er 29. år i træk at skolecup-turneringen afvikles. Turneringen er en god social aktivitet for klassens elever. Alle, som har lyst til at prøve at spille fodbold, kan deltage - der kræves ingen forudsætninger. Mange drenge er gennem årene blevet idrætsaktive i de lokale idrætsforeninger efter deltagelse i HI`s skolecup-turnering. For at deltage skal man blot medbringe idrætstøj (T-shirt, shorts og indendørssko). Der spilles årgangs/klasseopdelt. Det sociale aspekt er en vigtig faktor for turneringen, det opfordres derfor til, at man stiller hold klassevis. Det er i orden at blande to eller flere klasser fra samme årgang, hvis en klasse alene ikke har deltagere nok til et hold. Der er medaljer til ALLE deltagende elever. Derudover tildeles det vindende hold på årgangen en bold og en pokal til klassen. 

 
Der spilles med følgende antal spillere:   

  • 0. kl. spiller 3 mod 3 + frit antal udskiftere, men 2-3 er optimalt - der spilles på tværs af hallen.   
  • 1. og 2. kl. spiller 5 mod 5 på banen + frit antal udskiftere.   
  • 3., 4. og 5. kl. spiller 4 mod 4 spillere + op til 6 udskiftere.   

 

Der kan deltage flere hold fra samme klasse.   En elev må kun deltage på ét hold.    

Turneringen afvikles i 2019 i

Park Vendia, Hjørring  Søndag den 14. april 2019

Turneringen forventes at vare ca. 2-3 timer pr. klassetrin, alt afhængig af antal tilmeldte hold.  Det koster 250 kr. pr. hold, som dækker udgifter til medaljer, pokaler, halleje m.m.

Tilmeldingsfrist senest fredag den 29. marts 2019   

Tilmeldingsgebyret (250 kr. pr. hold) indbetales på konto 7370 - 1108281, senest 29. marts 2019.  Det er vigtigt at skole og klasse fremgår af overførslen. Kampprogram og holdkort fremsendes pr. mail.

Alt materiale vedr. Skolecup lægges på www.hi-fodbold.dk  

Hent tilmeldingsseddel her

 

Luk