Menu

Myretuen startede med et flot fremmøde og i et fantastisk vejr

image Myretuen, Hjørring IF’s tilbud til de yngste fodboldspillere startede med flot fremmøde og i et fantastisk vejr.
13. maj 2018 kl. 22:08
21 glade 3-5 årige var mødt op på HI’s træningsanlæg i Landlyst

21 glade 3-5 årige var mødt op på HI’s træningsanlæg i Landlyst sammen med deres forældre og/ eller deres bedsteforældre. Mange havde  i dagens anledning taget farvestrålende fodboldtrøjer på fra deres fars favorit klub med navne som Messi og Ronaldo. I forbindelse med opstarten, fik børnene mulighed for at fortælle hvilke børnehave de gik i, det var tydeligt at langt de fleste af byens børnehaver var repræsenteret.

 

Børnene var klar og de var meget ivrige, da der skulle leges sørøvere, fanglege, dribles, gribes, scores mål. Alle fik prøvet at spille en fodboldkamp - 3 mod 3 - nogle for første gang nogensinde, og der blevet selvfølgelig jublet, når der blev scoret.

 

Træningen sluttede af med et kampråb, hvor alle, skulder ved skulder, deltog ivrigt - langt de fleste kunne fortælle, de var klar igen næste søndag kl 11.00 på Hjørring IF’s baner.

 

Myretuen er et tiltag i HI regi der har “ kørt” siden 2001. Rigtig mange børn har startet deres fodboldkarriere netop der. Alle er velkommen, og der spilles, leges og trænes hver søndag kl. 11.00 - 11.45.

Luk